Vold og opdragelse i minoritetsfamilier
Forældre i minoritetsfamilier kan være opdraget i en kultur, hvor det er lovligt at give en lussing som led i børneopdragelsen. Men som bekendt har det længe været ulovligt i Danmark, og kan medføre anmeldelse og dom. Er man selv kun opdraget med vold og har manglet dialog, så er sandsynligheden for at man har andre redskaber meget lille. Vold og magt er måske den eneste form for autoritet man kender til. Det gør det selvfølgelig ikke mere rigtigt.
I familiebehandlingen arbejder vi med at oplyse forældrene om at vold, ud over at være ulovligt, på ingen måde er noget hensigtsmæssigt redskab i børneopdragelsen. Heller ikke selvom det øjeblikkeligt kan give forældrene den virkning de ønsker; at børnene føjer deres forældre. Børnene bliver skadet og deres relation til forældrene bliver også skadet. Vold vil altid rykke normen for, hvad der er sundt og normalt. At blive slået er brutalt og meget grænseoverskridende, og sansen for både egne og andres grænser kan udviskes.
Familiebehandling, opdragelse og pædagogik i minoritetsfamilien
Den danske model for opdragelse er pædagogisk. Det ligger i den danske kultur at opdrage børn ud fra en forståelse af de psykologiske mekanismer og psykologiske behov børn har. Det er ikke noget man tænker over, når først det ligger i kulturen og normen. Men for familier der er socialt udsatte og måske er opvokset i familier og kulturer, hvor forståelsen for psykologiske behov ikke er indarbejdet i opdragelsen, kan pædagogikken virke uvant.
For at styrke forældreevnen er det nødvendigt for at klæde forældrene på til opgaven. Den pædagogiske viden og forståelse skal formidles og integreres på trods af sproglige og kulturelle barrierer. Både i forældrenes tænkemåde og deres handlemåder. Som familiebehandlere i etniske minoritetsfamilier, er vi bevidste om, at kærligheden mellem forældre og deres børn kan ligge i familien eksplicit. Selvfølgelig elsker man sit barn. Alt andet er utænkeligt. Det er ikke noget man taler om eller udtrykker i sproget. Og det kan også være helt normalt for en familie, at fysisk kontakt som kram og kærtegn, ikke er en del af opdragelseskulturen.
