Sundhed og sygdom i minoritetsfamilier
At være ramt af sygdom i familien kan have stor indflydelse på livskvaliteten og overskuddet i hverdagen, og for etniske minoritetsfamilier er det ikke anderledes. Dog kan der være den forskel, at hjemlandet ikke har, eller ikke har haft nogen kultur for oplysning af befolkningen om sundhed og sygdom. Vi kan derfor møde familier, hvor viden om sygdomme er stærkt begrænset.
Manglende viden og oplysning på området har naturligvis indflydelse på, hvordan familier håndterer og forstår sygdomme. Familiernes forståelse kan være, at sygdomme kun kan klares biomedicinsk, og at man i øvrigt ikke selv behøver deltage i sin egen helbredelse. De ved ikke, at ændret kosten eller få mere motion og bevægelse, kan have indflydelse på mange lidelser og lette symptomer fra egentlige sygdomme.
Øget risiko for diabetes i minoritetsfamilier
Forekomsten af diabetes hos minoritetsfamilier er højere end gennemsnittet på landsplan i andre familier. Familierne ved ikke, hvad de skal spise for at leve sundt, eller de har svært ved at omsætte deres viden i praksis. Børnene kan være i risikogruppe for at blive overvægtige og udvikle diabetes. En del af vores indsats kan være at få børnene i gang med fritidsbeskæftigelse eller med at dyrke sports. Det kan også være at opstarte samarbejde med en diætist og støtte i at skabe nye indkøbsvaner og reducere den usunde kost i hverdagen.
Nogle gange arbejder vi mere indgående med sygdomsforståelse og sygdomsidentitet i familien. Det er tilfældet, når vi ser, at en sygdom i familien er blevet en uhensigtsmæssig kilde til opmærksomhed og omsorg fra familien.
Handicaps, diagnoser og psykisk sygdom i etniske minoritetsfamilier
Både børn, unge og forældrene i etniske minoritetsfamilier kan blive ramt af psykisk sygdom. Igen kan viden om psykiske sygdomme eller medfødte handicaps være stærkt begrænset ligesom med de somatiske sygdomme. Ved familierne ikke, hvad et handicap, en diagnose eller en psykisk sygdom i familien indebærer, vil de heller ikke have forudsætningerne for at håndtere situationen hensigtsmæssigt. Hvordan skal man f.eks. som forældre forholde sig til et barn med særlige behov? Der kan være, at vi helt konkret må vise familien, hvordan deres tilgang til sygdom eller handicaps skal være.
