Unge i æresrelaterede konflikter og under social kontrol

Æresrelaterede konflikter i minoritetsfamilier adskiller sig fra andre konflikter. Konflikterne kan medføre overgreb på unge, men heldigvis er det kun i ekstreme situationer. I mange konflikter mellem unge og forældre er konflikterne på et niveau, hvor de er til at arbejde med. Tendensen er, at flere og flere unge med anden etnisk baggrund oplever, at deres værdier bevæger sig væk fra forældrenes kultur. Og det kan give problemer i familierne. Især hvis familierne ikke har redskaber eller ressourcer til at håndtere konflikterne konstruktivt.

Konflikterne starter ofte der, hvor den unges identitet og personlighed ikke udvikler sig i overensstemmelse med forældrenes forventninger. De unge kan f.eks. ikke honorere mors og fars ønske om påklædning. Men det kan også være i forhold til større livsvalg, som valg af kæreste eller uddannelse. Hvis forældrene fortolker de unges udvikling som et tegn på illoyalitet, kan det give anledning til konflikter.

Negativ social kontrol og konflikter

Negativ social kontrol er et udtryk der bruges, når unge i minoritetsfamilier udsættes for en autoritær adfærdsregulering, og de unge lider under det. Den negative sociale kontrol kan komme til udtryk gennem et subtilt pres fra familien, eller gennem en konkret begrænsning i den unges mulighed for at udfolde sig. Negativ social kontrol i etniske minoritetsfamilier kan handle om ære, men det er ikke altid tilfældet. Kontrol kan være udtryk for usikkerhed og manglende viden. Den kan handle om, at forældrene ikke forstår den danske kultur og f.eks. foreningslivet. Måske de ikke ved, hvad det indebærer at være del af en ungdomsskole? I andre tilfælde kan det handle om respekt, eller kontrollen udøves af en forælder der er traumatiseret, psykisk syg eller på anden vis har mistet evnen til empati. Men fælles for familierne er, at de der systematisk udøver negativ social kontrol, kan opleve et markant oprør fra de unge.

Konflikthåndtering i familierne

Første gang vi møder en familie, kan den unge allerede have forladt familien. I de tilfælde taler vi både med den unge og besøger familien for at se, om en forsoning og konflikthåndtering er mulig.

Vi kan som familiebehandlere øge forældrenes indsigt i, hvad det vil sige at være barn og vokse op i en dansk kultur. Forældrene vil på visse punkter skulle lære at udvise tillid og give en frihed, de måske ikke selv fik i deres egen opvækst. Vores erfaring viser, at viser vi tillid til den unge, og til at forældrene kan klare opgaven, så kan det være starten på en ny tillid i familien. Samtaler om problemer og forskellige synspunkter behøver ikke være konfliktoptrappende. Og det skal familien lære.

Scroll til toppen

Kontakt os

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.